Eksklusiv cacao-ceremoni med meditation & healing for kvindenetværket
Vær med til en sanselig og nærværende cacao-ceremoni, hvor jeg i Ullas terapihave skaber rammerne for tryghed, nydelse af såvel den ceremonielle cacao som sansernes åbning til fordybelse i den guidede meditation med healende energi til at styrke din indre rejse.
Onsdag den 10. juni 2026 kl. 19-21 hos Ulla.
Hvad man kan få ud af min healende cacao-ceremoni:
- Ro i nervesystemet
- Nærvær og forbindelse
- Mental og følelsesmæssig afspænding
- Ny energi og forankring
- En indre, transformerende rejse via den kanaliserede, guidede meditation
- Healing og afbalancering af dit energifelt (aura)
- En unik oplevelse ud over det sædvanlige
Oplevelsen er særligt tilpasset jeres gruppe, så efter aftale vil det vare 2 timer, hvor I vil få en kort introduktion til mange forskellige aspekter af det jeg tilbyder, så der er til både den erfarne og den nysgerrige.
Hvad vi har aftalt for aftenen:
- Cacao-ceremoni
- Gruppehealing med guidet meditation
- Lydhealing med tibetanske syngeskåle
- Aromaterapi med mine egne krystalinfuserede olier
- Krystaller som energiforstærker til meditationen
- Et lille personligt mantra til hver
- Træk et engle-, orakel- eller tarotkort
- Mulighed for at købe krystaller, tarotkort og aromaterapeutiske olieblandinger bagefter
Hvad er en cacao-ceremoni?
En cacao-ceremoni er en rolig og nærværende oplevelse, hvor ceremoniel cacao kombineres med elementer som guidet meditation, refleksion, musik, healing eller nærværende fællesskab.
Mange oplever det som både afslappende, sanseligt og følelsesmæssigt forløsende.
For nogle handler ceremonien om ro og selvforkælelse. For andre bliver det et rum til refleksion, nærvær eller indre klarhed. Jeg har omfavnet cacao-ceremonien som en værdifuld tilføjelse til mine healende meditationsrejser, hvor man udover ovenstående også modtager en energetisk genopladning og ofte forløser gamle blokeringer og måske endda fysisk smerte.

Hvordan foregår en cacao-ceremoni med healende meditationsrejse?
En cacao-ceremoni kan variere meget afhængigt af deltagernes formål, lokationen og gruppens størrelse. Det kan være meget “nede på jorden” og blot en afslappende fællesoplevelse for de nysgerrige eller endda skeptiske deltagere, hvor man ikke skal tro på energier og den alternative verden, men der kan også tilføres spirituelle valgfrie elementer som tarotkort, meditationskrystaller, lydhealing, clairvoyante mini-budskaber og aromaterapi, hvilket gør det til en mere spirituel, individuel oplevelse. Jeg er meget fokuseret på at alle deltagere er trygge og kan slappe af, så jeg skaber altid muligheder og variationer som tillader nysgerrighed og åbenhed for såvel skeptikeren som den overbeviste.
Hvad kan man opleve under en cacao-ceremoni?
Mange beskriver blandt andet:
- Øget ro og nærvær
- Varme i kroppen
- Større følelsesmæssig åbenhed
- Afspænding
- Klarhed i tanker og følelser
- En oplevelse af at “lande” mere i sig selv
For nogle kan ceremonien også vække følelser eller refleksioner, som normalt drukner i hverdagens tempo og støj.
Derfor opleves ceremonier ofte som et trygt rum til:
- Indre fordybelse
- Selvomsorg
- Refleksion
- Personlig udvikling
- Restitution og ro

Jeg åbner sessionen med den velsignede kakao-drik, som indtages i stilhed imens jeg oparbejder en healende energi i rummet og effekten af drikken træder i kraft og deltagerne lægger sig behageligt til rette på yogamåtter. Herefter vil jeg guide en meditationsrejse, hvor du som deltager kan opleve hvordan dine sanser bliver inddraget og du kommer dybere i kontakt med dig selv og hvad der end trænger til at blive frigivet, transformeret eller inviteret ind i din energi eller din tilværelse.
Under en gruppehealing arbejder jeg under meditationen i et fælles “energi-rum” med afbalancering af energier og støtte til selvhealing, men som udgangspunkt uden fysisk berøring, selvom det for nogle vil være tydeligt at mærke energistrømninger i kroppen og tyngde på områder som modtager særlig assistance.
Forventet agenda for denne cacao-ceremoni
Ankomst og landing
Deltagerne ankommer til et roligt og stemningsfuldt rum med mulighed for at lande og finde nærvær. Der vil være et udvalg af krystaller som kan lånes til meditationen, da nogle har stor effekt af støtte fra stenene. Desuden vil der være et udvalg af kort som man kan trække og læse om, hvis man har lyst til det.
Introduktion til cacaoen
Der fortælles kort om cacaoens baggrund, virkning og ceremonielle brug.
Intention og cacao-ritual
Cacaoen serveres og nydes i roligt tempo som en del af ceremonien.
Guidet meditation med healing
Mine healinger og meditationer er altid intuitive, så derfor skabes de i øjeblikket baseret på deltagernes samlede behov. Jeg vil guide jer gennem en meditation med fokus på afslapning, nærvær og indre refleksion, men samtidig vil I også opleve at I selv samarbejder med kroppen og har mulighed for at forløse blokeringer i enten energien eller kroppen. Jeg vil også benytte mine klangskåle, så lydene kan understøtte afslapningen, men det er kun lidt af tiden. Jeg går rundt og renser energien omkring jer og styrker jeres naturlige forsvar, men de fleste kommer så dybt ned i meditationen at de sjældent opdager at jeg går omkring dem.
Imens jeg går rundt, vil jeg, hvis ønsket, pejle ind på individuelle energier og skrive et lille personligt mantra til hver, så I får det med jer hjem.
Deling og afrunding
Ceremonien afsluttes med mulighed for refleksion, deling eller stille integration. Det kan være en fordel at have noget med at skrive med og i, da man kan opleve nogle vilde rejser eller indsigter som man gerne vil kunne huske.
Mulighed for at handle eller stille spørgsmål
Fra kl. 21 er der mulighed for at købe din egen meditationssten, olie eller måske et sæt orakelkort, og jeg vil også besvare spørgsmål omkring det alternative eller det I måske oplevede under ceremonien, imens jeg pakker sammen.
Hvad er ceremoniel cacao?
Ceremoniel cacao er en ren og nænsomt forarbejdet cacao, som traditionelt bruges i ceremonielle sammenhænge for at skabe ro, nærvær og forbindelse.
Historisk blev cacao anset som en værdifuld plante og har været brugt i ceremonielle og spirituelle sammenhænge i flere tusinde år og som en eksklusiv drik i blandt andet maya- og aztekerkulturerne.
Når man drikker denne slags cacao før en meditationsrejse, oplever mange følgende fordele:
- En følelse af varme og åbenhed
- Øget afslapning og tilstedeværelse
- Dyb ro i kroppen
- Større kontakt til intuition og refleksion
Ceremoniel cacao er ikke det samme som almindelig varm kakao eller kakaopulver fra supermarkedet. Den fremstilles som en ren kakaomasse, hvor kakaobønnen fermenteres, tørres og males til en pasta eller blok uden at fedtet fjernes.

Det betyder, at cacaoen er rig på naturlige olier og næringsstoffer, fordi det bevarer det naturlige kakaosmør, aromastoffer, mineraler, bitterstoffer og naturlige plantestoffer som theobromin. Theobromin er et mildt stimulerende stof, som findes naturligt i cacao og kan bidrage til en følelse af varme, energi og øget blodcirkulation.
Jeg anvender kun økologisk cacao-masse af ceremoniel standard fra Criollo-sorten, verdens mest sjældne og fineste sort, som er særligt aromatisk, fyldig, kompleks og blød i smagen. Men forvent ikke smagen af en “guddommelig drik”, da det er en meget ren og stærk drik beregnet til virkning frem for nydelse – selvom jeg hurtigt har lært at nyde den bitre, mørke smag!
Jeg benytter plantemælk og naturlige sødestoffer som maca-pulver eller honning efter aftale.
Hvorfor virker cacao særligt godt sammen med guidet meditation?
Guidet meditation hjælper kroppen og nervesystemet med at sænke tempoet og flytte fokus fra det ydre til det indre.
Når ceremoniel cacao kombineres med meditation, oplever mange, at det bliver lettere at:
- Slappe af mentalt
- Mærke kroppen
- Finde nærvær
- Give slip på spændinger
- Være mere til stede i oplevelsen
Musik spiller ofte en vigtig rolle i ceremonielle oplevelser og kan hjælpe med at:
- Regulere nervesystemet
- Understøtte afslapning
- Skabe følelsesmæssig tryghed
- Forstærke nærvær og stemning
- Hjælpe deltagerne med at give slip på mentale spændinger
Rolig, rytmisk eller meditativ musik kan også gøre det lettere at holde fokus indad og blive i oplevelsen uden at blive distraheret af tanker eller omgivelser.
Derfor udvælger jeg musikken meget bevidst til hver ceremoni, som en del af den samlede oplevelse.
En pause fra tempoet
I en hverdag præget af tempo, skærme og konstante input søger mange i dag oplevelser, der giver mulighed for at sænke farten og finde tilbage til nærvær, ro og forbindelse.
For mange bliver cacao-ceremonien netop et sådant rum.
Ikke som en flugt fra hverdagen – men som en invitation til at mærke sig selv lidt tydeligere midt i den.
Den varme drik og den rolige atmosfære skaber samtidig en stærk sanselig forankring, som kan gøre meditationen mere dyb og nærværende.
Mange oplever derfor cacao-ceremonier som en mere blid og tilgængelig måde at arbejde med mindfulness, refleksion og indre ro på.
Cacao og healing – hvorfor fungerer kombinationen så godt?
Mange oplever, at ceremoniel cacao skaber en følelse af følelsesmæssig åbenhed, ro og nærvær.
Derfor bruges cacao ofte som en forberedelse til:
- Healing
- Meditation
- Breathwork
- Refleksionsarbejde
- Spirituelle eller terapeutiske processer
I et trygt og roligt rum kan cacaoen hjælpe kroppen med at slappe mere af, hvilket gør det lettere for mange at modtage healing og være nærværende i oplevelsen.
Healing opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle mærker varme, ro eller tyngde i kroppen, mens andre primært oplever mental afslapning eller følelsesmæssig lettelse.
For mange handler kombinationen ikke om store dramatiske oplevelser, men om:
- Regulering
- Restitution
- Indre ro
- Kontakt til sig selv

Billedet her er fra mit meditation og healing i Hedensted Centret, hvor jeg ugentligt i halvandet år har skabt transformation og dyb afslapning gennem en nærværende meditation spækket med healende energi, som hjælper kroppen og nervesystemet med at give slip på spændinger og finde ro.
🌿 Praktisk information
- Varighed ca. 2 timer som ren ceremoni med gruppehealing og små “smagsprøver” på spirituelle værktøjer og metoder.
- Hav behageligt, løst tøj på, så du kan slappe helt af.
- Medbring gerne yogamåtte, en pude, tæppe og evt. en øjenpude, så du kan lukke lys ude.
- Vi håber på skønt vejr, så vi kan være udenfor, så klæd dig efter det. Ved dårligt vejr rykker vi ind i orangeriet.
Kan alle deltage i en cacao-ceremoni?
Ceremoniel cacao er for de fleste mennesker en tryg oplevelse, men fordi cacao indeholder naturligt stimulerende plantestoffer, er der enkelte situationer, hvor man bør være ekstra opmærksom.
Det anbefales at være forsigtig eller søge professionel rådgivning ved graviditet, hjertesygdom, højt blodtryk, følsomhed overfor koffein eller stimulanser, brug af antidepressiv medicin (særligt MAO-hæmmere) og ved visse neurologiske eller psykiatriske tilstande.
Nogle mennesker kan opleve hjertebanken, kvalme, hovedpine, overstimulering eller svimmelhed.
Derfor anvendes ceremoniel cacao med omtanke og i moderate mængder.
Kontakt mig på tlf. +45 50850003 for at bestille din egen ceremoni eller høre mere om muligheder og prisoverslag til dine ønsker.
Jeg glæder mig til at skabe en unik oplevelse for dig/jer.
De kærligste hilsner,
Michelle Andreassen


